Hvorfor Estrid

Søsterloge nr. 93 Estrid

Odd Fellow Palæet, Skolegade 13, 4000 Roskilde

Hvorfor Estrid?

 

Navnet Estrid blev valgt, fordi historien fortæller, at dronning Estrid var en stærk kvinde, og at hun havde forbindelse til Roskilde og vores vartegn Roskilde Domkirke.

 

Estrid var datter af Sven 1. Tveskæg og Sigrid Storråde.

 

Estrid blev gift med den engelske jarl Ulf, statholder i Danmark, men på grund af familie-stridigheder og måske intriger, blev jarlen dræbt i Roskilde i Hellig Trefoldighedskirkens kor i julen 1025.

 

Ægteparret fik en søn Sven Estridsen, som fik betydning for Estrids fremtidige virke. Estrid var en stærk og klog kvinde, som forstod at føre sig frem. Hun fik titel af dronning uden nogen sinde at have været gift med en konge.

 

Den royale titel fik betydning, idet hendes søn som konge tog navn efter hende og kaldte sig Sven Estridsen.

 

Som enke modtog Estrid, for tabet af sin mand, en del store jordbesiddelser, som gjorde hende til en velstående kvinde. Hun skænkede penge og gods til Roskilde Domkirke og byggede for egne midler en kirke i Roskilde, til minde om sin mand.

 

Den opførte kirke var højst sandsynlig den første stenkirke i Danmark.